Vartegn og bygninger - Stadt Oldenburg
Vartegn og bygninger

Oldenburgs vartegn og historiske bygninger

Kasernerne på hestemarkedet
Før den første verdenskrig spillede Oldenburg en vigtig rolle som militærgarnison. Oldenburgs
infanteriregiment nr. 91 var stationeret i kasernerne på hestemarkedet.

Lappan
Lappan fra 1467/68 gælder som Oldenburgs vartegn. Engang var den klokketårn i helligåndskapellet, og i dag er den et populært mødested i centrum.

Foto: Stadt Oldenburg

Kulturcenteret PFL
Som et af de arkitektoniske højdepunkter i Oldenburgs bybillede præsenterer byens kulturcenter PFL sig i det senklassicistiske tidligere Peter Friedrich Ludwigs Hospital i Peterstraße, som blev opført som sygehus i 1838-1841. Den trefløjede bygning med den 65 meter lange facade ud mod gaden, den seksdelte søjleportikus og talrige sidebygninger har en imponerende virkning. Den får en til at glemme, at den elegant svungne opkørsel engang førte til indgangen til et sygehus. Huset blev til sidst for lille til det oprindelige formål. Efter at byens klinikker var flyttet ud i 1984, blev det fredede kompleks restaureret og indrettet til kulturelle formål.

Fredspladsen med søjle
I 1878 blev fredssøjlen opført til minde om krigsofrene fra 1870/71.

Statsteateret
Siden 1893 har Oldenburgs statsteater med dets kuppel præget bybilledet og henleder i dag stadig på imponerende vis opmærksomheden på grafernes og hertugernes epoke.

Degode-huset
Dateret til året 1617 er Degode-huset – opkaldt efter købmandsfamilien Degode – med den markant fremspringende tagkonstruktion et af byens ældste bevarede bygningsværker. Indenfor har bindingsværkshuset et malet træloft, som er værd at se.

Krudttårnet
Som den sidste bevarede bygning minder krudttårnet om Oldenburgs tidligere bybefæstning. Ved siden af krudttårnet, som blev opført i 1529, ses der stadig rester af bymuren. Det blev faktisk brugt til lagring af krudt under danskerne, mellem 1730 og 1765. 200 år efter opførelsen blev bybefæstningen revet ned. Kun krudttårnet blev bevaret, da det blev brugt til at opbevare is til maden fra hofkøkkenet. I dag finder der ofte kunstudstillinger sted i krudttårnet.

Det gamle rådhus
Det gamle rådhus fra 1888 regnes ikke mindst på grund af trekantformen for at være den „mest originelle bygning fra Tysklands højkonjunkturperiode“. Det er også i dag overborgmesterens kontor.

Lambertikirken
Lambertidomkirkens historie på Oldenburgs centrale torv (Markt) er omskiftelig:
Udenpå nygotisk halkirke, indeni klassicistisk rotunde - denne kontrast gør Lambertikirken særlig fascinerende. Den evangeliske kirke blev bygget i dens oprindelige form omkring år 1200. I 1795 blev kirken revet ned, bortset fra ydermurene, og indeni opstod rundkirken med glaskuppel. Der blev først suppleret med kirketårnet og de fire hjørnetårne i 1885 til 1887.

Slotsvagten
Slotsvagten over for slottet har siden 1839 markeret grænsen til de borgerlige områder. Gavlrelieffet minder om sejren over Napoleon.

Foto: Stadt Oldenburg

Slottet
Der hvor det prægtige Oldenburg slot springer i øjnene i dag, stod der i gammel tid en vandborg. Slottets nuværende udseende går tilbage til grev Anton Günthers (1583-1667) ombygningsarbejde. I tiden fra 1607 til 1615 lod han det middelalderprægede borganlæg ombygge til et pragtfuldt slot i renæssancestil. Fra da af var det residens for alle byens grever og storhertuger.
Også i de følgende århundreder ændrede slottet hyppigt udseende. I tiden med dansk herredømme var der fra 1737 til 1753 talrige ombygninger på Oldenburg slot: Tagformen blev ændret, tårngennemkørslen blev lukket, og i stedet blev der opført en hovedportal. Desuden byggede man en nordøstlig fløj i 1774 til 1778. Den var bolig for den danske statholder og minister Friedrich Lewin Graf Holmer. Det var vel også ham, hertug Friedrich August opkaldte „Holmerfløjen“ efter. Hans efterfølger hertug Peter Ludwig lod den toetagers „biblioteksfløj“ opføre og slottets indre omforme i klassicistisk stil af hofmaleren Heinrich Wilhelm Tischbein (1751-1829). I 1894 blev den forfaldne „kancellifløj“ revet ned.
Siden 1921 har Oldenburg slot været en del af delstatens museum for kunst og kulturhistorie.

Prinsepalæet
Prinsepalæet blev bygget i 1821-26 til storhertug Peter Friedrich Ludwigs børnebørn og viser i dag kunst fra det 19. og 20. århundrede, bl.a. af maleren Radziwill fra Dangast.

Gågaderne
Gågaderne i Oldenburg er det ældste sammenhængende gågadeareal i Tyskland. De blev etableret i 1967, mens der på den tid kun fandtes enkelte bilfri gader i andre byer. Gågaderne er præget af historiske bygningsværker, små stræder, en mangfoldighed af indehaverledede detailbutikker og gastronomiske tilbud. Wallstraße gør krav på titlen som Oldenburgs værtshusgade.

Hunte
Oldenburg kaldes også „Huntebyen“. Weser-bifloden Hunte præger bybilledet i to flodarme.
Den såkaldte Gamle Hunte løber i nærheden af gågaderne i centrum langs slotshaven og løber ned til den gamle havn neden for Stauporten. Besøgende af flodbadet OLANTIS kan endda svømme i den såkaldte Gamle Hunte.
„Den ny Huntes“ flodleje blev bygget i sammenhæng med arbejder på kystkanalen. Kystkanalen er en 70 kilometer lang forbindelseskanal, som forbinder Dortmund-Ems-kanalen med Hunte og dermed med Weser. Den ny Hunte forenes med Den gamle Hunte igen under vendehavnen.

Cäciliebroen
Cäciliebroen danner en helt særlig vej over Hunte. For at gennemsejlende skibe kan passere, kan løftebroen løftes flere meter. Fodgængere og cyklister kan alligevel fortsætte deres vej uden problemer, da der åbnes en ny passage via gennemgange i brotårnene. Den oprindelige klapbro på dette sted lod storhertug Paul Friedrich August bygge i 1832 og opkaldte den efter sin hustru Cäcilie.